Et barn, der er holdt op med at græde, er ikke nødvendigvis blevet trygt.
Alligevel oplever vi, målet ofte er blevet, at barnet stopper med at græde ved aflevering og opstart.
Når et lille barn begynder i vuggestue, har det brug for tid og voksne, som det gradvist kan blive trygt ved. Men hvad sker der, når den voksne samtidig skal tage imod, hjælpe og trøste mange andre børn?
Vi er bekymrede for, at vedvarende utilstrækkelig bemanding ændrer vores generelle forventninger til børnene. At målet langsomt forskydes fra, at barnet skal blive trygt, til, at det skal kunne afleveres.
Vi, Sidsel Sorgenfri og Danielle Mercier, har skrevet denne artikel sammen, fordi vi savner en diskussion af, hvad de pressede bemandingsvilkår gør ved vores blik på børnene.
Med afsæt i vores mange år i daginstitutionerne belyser vi, hvordan bemandingen kan forme både den omsorg, børnene får, og vores forestillinger om, hvad de har brug for.
Læs artiklen ved at følge nedenstående link:
For få voksne kan ændre vores blik på børnene | LinkedIn


Skriv et svar